KidsOut World Stories

Kejserens nye klæder    
Previous page
Next page

Kejserens nye klæder

A free resource from

Begin reading

This story is available in:

 

 

 

 

Kejserens nye klæder

 

 

 

 

 

 

*

For mange år siden levede der en kejser, der var meget forfængelig. Det han elskede mest af alt, var at have nyt tøj. Han havde mange værelser fyldt med tøj og han plejede at skifte tøj 12 gange om dagen til stor fortvivlelse for de damer, der skulle vaske alt tøjet.

En dag ankom to fremmede til slottet.

"Vi kan lave dig det mest pragtfulde tøj i hele verden og alle vil misunde dig," sagde de, og bøjede lavt for kejseren.

"Åh, det er hvad jeg altid har ønsket mig," tænkte kejseren, "at have det fineste tøj i hele verden".

I uger og uger og uger og uger, arbejdede de fremmede og nægtede at lade nogen se, hvad de lavede. Men kejseren var utålmodig og tvang sig ind i rummet. Han kiggede rundt, men så intet tøj nogen steder.

"Nå," sagde den første fremmede, "hvad syntes de, Deres Majestæt? Er det ikke det dejligste materiale, de mest funklende farver, det mest moderigtige design?"

Kejseren kiggede rundt med et tomt blik, han kunne ikke se noget.

"Hvad mener du?" spurgte han.

"Dette," sagde de fremmede, "dette materiale, der er så specielt og sjældent, at kun de klogeste folk kan se det. Det er for fint til at blive set af de uvidende og dumme: det er dets magi".

"Selvfølgelig, selvfølgelig" sagde kejseren hastigt, da han ikke ville virke dum eller uvidende, "det er præcis hvad jeg altid har ønsket mig. Jeg er sikker på, at det vil blive beundret af alle mine undersåtter. Hvornår vil det være klart?"

"Altså," sagde de fremmede, "hvis du kunne betale os noget mere, er jeg sikker på, at vi kunne have det klart til dig i tide til midsommerparaden".

Kejseren lovede at betale dem hvad de ønskede, hvis de havde tøjet klar til tiden.

Dagen kom. De to fremmede præsenterede kejseren for sine nye klæder og sagde:

"Alle vil beundre Dem, Deres Majestæt".

På dette tidspunkt, havde rygtet spredt sig i hoffet, om at disse nye klæder var så specielle, at de kun kunne ses af kloge mennesker, og da de ikke ønskede at virke dumme, sagde alle hoffolkene:

"Hvor udsøgt!"

"Hvilke farver!"

"Hvilken stil!"

"Åh nej," tænkte kejseren, de kan alle se tøjet, men det kan jeg ikke. Betyder det, at jeg er dum og ikke egnet til at være kejser? Jeg bliver nødt til at lade som om. Ingen må finde ud af sandheden".

Kejseren fjernede sit gamle tøj og lod de fremmede klæde ham i hans nye klæder.

Processionen stillede sig op. "Følg mig," sagde kejseren idet vagterne åbnede slottets døre, og han vandrede ud på gaden. Skarer af mennesker stod langs vejen.

De havde alle hørt, at kun kloge folk kunne se kejserens nye klæder, og da de ikke ville virke dumme, sagde de alle:

"Hvilken flot uniform".

"Hvor ser han smart ud".

"Hvor er kejserens nye klæder dog lækre".

Pludselig, råbte en lille stemme fra folkemængden:

"Hold da op! Han har intet tøj på, kejseren er lige så nøgen som den dag han blev født!"

En frygtelig stilhed faldt over folkemængden. Så brød alle pludselig ud i latter.

"Den lille dreng har ret," sagde de, "kejseren har jo ikke noget tøj på".

Kejseren rødmede, for de havde jo nok så ret.

"Giv mig en kappe," beordrede han en hofmand, "Vi må tilbage til slottet, og vi må aldrig glemme, at vores forfængelighed ikke må få os til at tro på dem, der kun søger at smigre os.

Fra den dag af, gjorde kejseren den lille dreng til et vigtigt medlem af sit hof, og når han havde brug for råd, spurgte han altid drengen først.

Enjoyed this story?
Find out more here