KidsOut World Stories

Haren og skildpadden KidsOut    
Previous page
Next page

Haren og skildpadden

A free resource from

Begin reading

This story is available in:

 

 

 

 

Haren og skildpadden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

Der var engang, på en mark ikke så langt fra dig, en energisk og glad hare og en søvnig skildpadde.

Den glade hare hed Noel og den søvnige skildpadde hed Arthur. Skildpadden Arthur kunne godt lide at sidde og gumle sin mad langsomt, mens haren Noel slugte sin mad og løb rundt og rundt om Arthur, indtil han blev svimmel.

En dag kom de op at skændes.

"Jeg er det hurtigste dyr i hele verden," sagde Noel. "Jeg er hurtigere end en gal gepard, en kickboksende kænguru og en vild væddeløbskanin," pralede han.

"Åh, ti dog stille," sukkede Arthur. “Du er så selvoptaget! Hvis du ikke passer på, så ender det galt.”

“Hvor ender det galt?” spurgte Noel. “Langt herfra?”

Arthur himlede med øjnene og fortsatte med at gumle nogle velsmagende salatblade.

"Åh, altså I to, hold dog op med at  skændes," sagde en solsort, da den fløj forbi.

"Nej, det her er alvor," sagde haren Noel. “Jeg vil bevise for jer alle, at jeg er det hurtigste dyr i hele den vide verden!”

"Okay," sagde skildpadden Arthur. “Så lad os løbe om kap!”

Haren Noel grinede over hele hovedet.

"Bare vent og se," sagde Arthur. “Jeg får Wallace, den kloge gamle ugle, til at arrangere et løb for os.”

Wallace, den kloge gamle ugle, arrangerede et løb, der skulle finde sted næste dag. Alle dyrene på marken tog deres fineste tøj på, børstede pelsen og fandt flag frem, som de kunne vifte med, og gjorde sig klar til at heppe på skildpadden og haren.

“På pladserne! Færdige! Løb!” råbte Wallace. Og så var løbet i gang!

Meget, meget langsomt satte skildpadden Arthur i gang og meget, meget hurtigt løb haren Noel af sted, og snart var den ude af syne. Faktisk var haren så langt foran, at skildpadden Arthur ingen steder var at se, da haren kiggede tilbage.

"Jøsses," tænkte Noel. “Jeg har så godt som allerede vundet! Jeg tror lige, at jeg vil tage en lille lur under træet, det er så varmt i dag.” Og så faldt haren Noel hurtigt i søvn.

I mellemtiden traskede skildpadden Arthur langsomt af sted og nød solen, der skinnede dens skjold. Han luntede videre og videre og videre og videre og tog en lille bid græs fra tid til anden. Han luntede forbi egetræet, han luntede forbi broen, han luntede forbi kostalden, han luntede endda forbi haren Noel, som stadig lå og snorkede under træet.

Arthur luntede videre, indtil han kom til målstregen, hvor Wallace, den kloge gamle ugle, og alle de andre dyr var samlet på marken.

Alle dyrene samlede sig omkring Arthur og mødte ham med jubelråb.

“Godt gået! Godt klaret! Du har vundet!”

Al den støj vækkede haren Noel med et sæt.

"Åh nej! Åh nej! Hvad er der sket? Hvorfor al den larm? Nå, lige meget. Jeg må hellere blive færdig med løbet, så jeg kan komme hjem og spise min aftensmad”, tænkte han.

Haren Noel løb ned ad bakken mod målstregen. Men da han nåede frem, så han til sin rædsel skildpadden Arthur med en guldmedalje om halsen.

“Det kan ikke være rigtigt! Han må have snydt,” råbte Noel. “Alle ved, at jeg er hurtigere end ham!”

"Skildpadden Arthur har ikke snydt," sagde Wallace, den kloge gamle ugle. "Han har vundet på ærlig vis. Langsomt og sikkert, uden at give op, var Arthur den første, der passerede målstregen.”

Haren Noel så meget ulykkelig og sur ud. Skildpadden Arthur fik ondt af ham og forsøgte at muntre ham op.

"Op med humøret, Noel, det var bare et løb," sagde Arthur. "Jeg er sikker på, at du vinder det næste. Og jeg vil hellere have, at vi stadig er venner, end at vinde alle løb i verden.”

Og fra den dag af var de de bedste venner, og haren Noel pralede aldrig igen.

Enjoyed this story?
Find out more here